PÅSKEN RÆKKER UD TIL LIVETS BEGYNDELSE OG LIVETS SLUTNING (MARTS 2014)

Påsken række ud til livets begyndelse og livets slutning

 I april fejrer vi påsken, som er kirken største fest. I påsken, som strækker sig fra palmesøndag til påskedag, opleves det hvordan humøret hos Jesus og hans trofaste følgesvende svinger gennem de mange begivenheder. Rent faktisk oplever de nok hele det menneskelige følelsesregister på blot en uge. Palmesøndag er en glædens dag, hvor Jesus modtages som konge med glade jubelråb. Skærtorsdag er en dag, hvor vi undrer os, da Jesus på denne dag med vin og brød viser et nyt tæt forhold mellem Gud og mennesker. Langfredag er en dag med både fortvivlelse og efterfølgende sorg. Sorgen fortsætter indtil påskedag, hvor påskens egentlig budskab står klar: graven er tom – Jesus er opstået fra de døde

Man kan sagtens blive forpustet og have svært ved at følge med til alle de begivenheder og sindsstemninger, som påskeugens fortællinger giver os. Sådan er det også i vores liv. Nogle gange oplever vi også på kort tid en masse begivenheder og store og små følelser. Det kan blandt andet ske ved et dødsfald og ved en fødsel. Selvom begivenhederne måske sker over kort tid – så er de forbundet med store følelser, så det kan være svært at finde sig selv – og blive helt klar over den nye livssituation.

Ligesom Jesu opstandelse påskemorgen gav perspektiv til hele den forløbne uge, således kan påskens begivenhed: Jesu opstandelse også give perspektiv midt i vores liv. Det sker blandt andet ved at en af de tekster, som læses op i kirken påskedag også bruges på andre tidspunkter af året. Teksten lyder således: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb – ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1. Pet 1,3). Denne særlige remse, som også kaldes ”Peters lovprisning”, beskriver glæden over at Jesus er stået op fra de døde. Det er en glæde, som egentlig har betydning på hele menneskets liv. Derfor siges lovprisningen også i starten og slutningen af ethvert menneskes liv. Lovprisningen er netop er del af ritualet for at holde barnedåb og del af ordene præsten siger, når der kastes jord på en kiste.

Lovprisning bliver derfor en slags lim, som rækker ud over hele vores liv. Både vores fødsel – og vores død engang skal stå i lyset af påskens begivenhed: at Jesus døde – men stod op fra de døde igen. Og vores liv kommer simpelthen til at stå i lyset af den ved at vi ved fødsel og død (og det midt i mellem) mindes om at vi lever i opstandelsens virkelighed. En virkelighed, hvor dødens grænse er brud – og vi derfor kan samles i glæde, ja endda i lovprisning. For Jesus Kristus var blot den første som skulle opstå. Ja påskens begivenhed rækker ud til livets begyndelse og livets slutning. Det er netop en fest, som er værd at fejre.

Knap en måned efter påskefesten kommer årets konfirmationer, hvor der igen er noget at fejre. Det bliver naturligvis en særlig fest for en række unge mennesker og deres familier, men konfirmationerne er også en fest for hele byen. Når flaget bliver hejst på konfirmationsdagene, kan du jo mindes din egen konfirmation. For konfirmationen bliver ikke bare overstået på en dag, men ved at blive konfirmeret bekræfter man, at Gud godt må sige ”ja” til dig i dag og i fremtiden – også selvom det måske er mange år siden du som konfirmand stod foran alteret.

 

Glædelig påskefest – og glædelig konfirmationsfest .

 

Christian Kjær Bjerre, sognepræst

Til toppen

DET VAR IKKE EN NAT SOM DE ANDRE (DECEMBER 2013)

Refleksion over salmebogens nr. 98

 

”Det var ikke en nat som de andre…” På den måde beskriver den tidligere biskop Johannes Johansen den særlige aften, Juleaften, som vi alle ser frem til – og tilbage på. Hvert år bliver mysteriet om et lille drengebarns fødsel for ca. 2000 år siden beskrevet og udlagt på den måde at dette barns fødsels gør en forskel for hele verden – ja for hele universet, ifølge Johansens salme.

Det gik måske ikke op for Maria og Josef den nat i Bethlehem, da de blev forældre. For enhver fødsel bringer et særligt vendepunkt for forældrene – og for den familie, som inviteres med til at dele glæden over det nyfødte barn. På denne måde ligner fødslen af Jesus enhver anden menneskelig fødsel med den kombination af drama, spænding, glæde og smerte som hører fødsler til.

Da Jesus bliver født er det ikke blot den nære familie som bliver inviteret på et glædeligt barselsbesøg. Hyrderne fra marken inviteres også indenfor i stalden, hvor de ser det lille Jesusbarn. Det er svært at forestille sig hvordan denne fødselsglæde har spredt sig hos hyrderne. Hvad gjorde at hyrderne vendte tilbage til deres marker på den kolde julenat og priste og lovede Gud for alt hvad de havde set og hørt, mens de vogtede deres hjord?

Det var ikke let at være hyrde dengang. For der var ofte mulighed for at et vildt dyr kunne spise dyr fra hyrdens flok. Derudover var hyrden ganske ligesom landmanden overladt til vejrets ubarmhjertige skiften og usikkerhed. I decemberdagene har man desuden de mest regnfulde dage i hele året i Bethlehemsegnen, og temperaturen er nok omkring 5-10 grader. Hyrdernes vejrudsigt i juledagene indeholder ikke som udgangspunkt sne og det lys og glæden, som sneen kan bringe os herhjemme i december. Vejret hos hyrderne kan måske bedst sammenlignes med kedeligt, vådt og køligt efterårsvejr.

I Johannes Johansens salme fortælles det ”at hyrderne glemte at fryse”. Hyrderne frøs måske nok stadigvæk. De var sikkert stadig kolde og våde fra nattevagten. Men på trods af kulden, så gav det de så dem fornyet kraft.

Det hyrderne så var ikke en mægtig hersker eller beviser for Guds kraft i verden. Det de så var Guds skønhed i det skrøbelige. De så den mulighed, som lå i det lille barn, som skulle vokse op som både Marias og Guds søn. I dette syn blev skabt et håb, som gjorde at de kunne trodse hverdagens bekymringer og den våde marks tristhed. For de havde fået et håb – ligesom vi alle har fået tændt et håb i det barn, som blev født i den nat, som ikke var som de andre.

Siden den 1. september har jeg været sognepræst her i Feldborg og Haderup. Inden da har jeg været vikar i 1½ år og mødt mange af de ting en præst kommer ud for. Nu glæder jeg mig til at være det samme sted – ikke blot som præst, men også som del af et lokalsamfund. Tak for den varme velkomst, som jeg og min familie har fået både i kirkerne og i lokalområdet. Det er dejligt at blive taget godt imod, og jeg glæder mig til at møde mange af jer både i og udenfor kirkerne. Endelig skal jeg sige at vintertiden også kan blive en tid for eftertanke. Så hvis du går med noget, som du gerne vil tale med en præst om, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tager gerne forbi og lytter, eller inviterer på kaffe på kontoret – uanset om du er ung eller gammel.

 

Med denne lille julehilsen vil jeg ønske jer alle en velsignet advents- og juletid.

 

Christian Kjær Bjerre

sognepræst

Til toppen