HVAD VENTER DU PÅ?

Hvad venter du på…? Vi bruger meget tid i vores liv på at vente. Vi venter på bussen. Vi venter på at kartoflerne koger færdig, så vi kan spise aftensmad. Vi venter på et program i fjernsynet og vi venter i spænding på besøg af bedsteforældre eller børnebørn. Kort sagt: det at vente er noget, som vi gør hele tiden livet igennem. Når ventetid fylder så stor en del af vores liv, så er det vel relevant at spørge, hvordan vi bruger tiden, når vi venter. Kan man nå at sætte en maskine med vasketøj over mens kartoflerne koger færdig  - eller kan man måske bruge tiden på at dække bord eller læse en bog for sine børn, ja så er tiden udnyttet godt. Vi vil helst udnytte tiden mest mulig. Ventetid er egentlig spildt tid, hvis man ikke bruger tiden til noget.

Sådan er det også i kirken, hvor december hvert år er en lang ventetid. I kirkens kalender hedder tiden op til jul advent, og tiden er netop en ventetid. I advent venter man på julen, hvor et menneske ventede sig og fødte Guds søn. Historien om det lille Jesusbarn i krybben – og det som han siger og gør som voksen – er netop det, som den kristne tro har sit udspring i. Så kan man måske spørge: hvorfor har vi behov for en ventetid, før Jesus bliver født.. Var det ikke lettere at springe de fire søndage i advent over og begynde med Jesu fødsel. Ventetid er jo spildt tid – i hvert fald i dagligdagen.

Hvis man ser det fra en anden vinkel, så kan ventetid også være noget godt. I tiden op til jul, kan man langsomt forberede sig til Guds fødsel ind i vores menneskelige verden. Det svarer lidt til, hvis man får  besøg af en fin gæst – så vil man gerne have mulighed for at forberede sig. Den traditionelle julemiddag ved bordet juleaften – og de mange måltider, som spises rundt om i landet med venner og familie – det er jo netop også noget særligt, fordi man i en måned har haft muligheden for at glæde sig til at mødes ved et julefestligt julebord. Selvom ventetiden op til jul kan være hård for både børn og voksne, så er det måske vigtigt at huske at give ventetiden plads. Ventetid er nemlig ikke kun noget, som skal fyldes ud med aktiviteter, praktiske gøremål, arbejde og alt mulig anden. Ventetid kan også være et frirum, hvor du netop giver dig selv tid til at blive klar til det, som snart skal ske. I kirkeårets kalender – og i vores egen kalender – er der nemlig ofte fyldt med særlige begivenheder, som man i ventetiden kan gå rundt og glæde sig til. Når julen er forbi, kan man jo for eksempel glæde sig til at komme til fastelavnsfest den 15. februar, hvor både børn og voksne gerne må komme udklædt. Så måske skal du bruge din næste ventetid på at lave et kostume……

 

Christian Kjær Bjerre

sognepræst

Til toppen

NÅR EFTERÅRET KOMMER ...

Når efteråret om kort tid kommer, mister mange træer deres blade.. Det er på én gang et sørgeligt – og alligevel smukt syn. For selvom træerne står som skrøbelige kviste uden deres blade, så er det alligevel et fantastisk syn at se de mange farvespil i bladene som falder af træerne. Prøv selv at kigge efter, når bladene snart falder af træerne.

Når bladene er faldet af træerne ligger de i skovbunden, indtil de bliver opløst og bliver til næring for først små og senere store organismer. På den måde vidner efterårets blade også om at der kan opstå liv af død, hvilet ud fra et kristent perspektiv er noget af det største man har lov til at håbe på – både for sig selv og for andre.

Når jeg kigger ud af vinduet, så har jeg to haver. Den ene have ser jeg på i foråret og sommeren, hvor træerne blade gør det meste af det jeg ser grønt. Den anden have ser jeg på om efteråret og vinteren, hvor træerne står skrøbelige og dog alligevel sammen uden blade. Jeg har egentlig ikke to haver, for det er jo hele tiden de samme træer, som står der. Alligevel ser det lidt anderledes ud. Det virker underligt bart, som om der mangler noget i haven om efteråret og vinteren. Sådan kan det også være, når man tager andre steder hen end man er vant til at være.

Den samme følelse vil flere kirkegængere måske nikke genkendende til i løbet af efteråret, for fra omkring midten af september vil Haderup kirke være lukket. Kirken skal restaureres og være lukket i ca. seks måneder. I den periode vil der være gudstjenester i kirkehuset i Jens Jensens anlæg, samt i Feldborg kirke. Der er således både gudstjenester for dem som ikke vil gå så langt, og dem, som ønsker at holde gudstjeneste i en ”rigtig kirke”. Selvom mange af de kirker vi har rundt omkring i landet er af relativt gammel oprindelse, så fejrede de første kristne gudstjenester enten udendørs (ligesom vi netop gør i begge sogne i august) og i hjemme i stuer eller kældre hos mennesker. Det vigtigste var netop de, som blev sagt, bedt og læst op og ikke selve huset, som gjorde gudstjenesten særlig. Kirkehuset vil i perioden kunne bruges til gudstjenester og barnedåb i Haderup sogn, mens andre kirkelige handlinger vil blive varetager fra Feldborg kirke, mens Haderup kirke er lukket.

I løbet af forsommeren var der menighedsmøde i Feldborg og Haderup sogne. Begge steder var der et godt fremmøde, hvor flere ting blev diskuteret. I Haderup blev det efterfølgende besluttet at der vil være kirkekaffe efter alle kl.9 Gudstjenester. Efteråret byder også på andre store omvæltninger: Konfirmationsforberedelsen kommer fremover til at ligge som eftermiddagstimer. På grund af den nye skolereform, er der desværre ikke plads til forberedelsen i morgentimerne, hvor den ellers har ligget i mange år. Det giver naturligvis en udfordring til de unge mennesker, som får en længere skoledag. Men samtidig åbner det også muligheder for andre afvekslende aktiviteter, som giver nogle bedre rammer før at der er tale om konfirmationsforberedelse og ikke undervisning.

Haderup-Feldborg sogne har siden sidste år været del af et storpastorat med Sunds, Grove, Simmekær og Ilskov. Samarbejdet indebærer blandt andet at der arrangeres to årlige kirkevandringer rundt omkring i sognene, hvor alle naturligvis er velkommen. Næste vandring er den 5. oktober i Sunds. Jeg håber at I har lyst til at gå efteråret i møde her i Haderup, Feldborg – Og hvor I ellers er. For efterårets blade bærer egentlig evangeliet i sig: de viser Jesu liv – hvis man kigger ordentlig efter.

Christian Kjær Bjerre, sognepræst

Til toppen

TRINITATIS - GRÆSSET I HVERDAGEN

"Julen varer lige til påske", siger man. Efter påsken kommer pinsen, og søndagen efter pinse fejres en særlig festdag i kirken: Trinitatis søndag. Trinitatis søndag falder i år på den 15. juni, og måske sidder du og læser kirkebladet omkring denne dato. På den dag læser man i kirken dåbsbefalingen, hvor Jesus siger at man skal døbes i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn.

Trinitatis søndag er en fejring af den treenige gud, som møder os som Far, Søn og Helligånd. Efter denne søndag kommer i kirkens kalender ofte mellem 20 og 25 søndage, som alle kaldes XX søndag efter Trinitatis. XX søndag efter Trinitatis er således det mest almindelige navn til en søndag, hvis man skulle bevæge sig i kirke en søndag formiddag. Trinitatis-søndagene er så at sige det mest almindelige, det er kirkens hverdag (modsat højtiderne jul, påske og pinse).

Når Trinitatistiden er "kirkens hverdag", kunne man jo også overveje hvordan Gud berører min hverdag. Hvor ser jeg Gud - og kan jeg glæde mig over det? Ser jeg ham i naturen? Ser jeg ham i de mennesker, som jeg møder i min hverdag? Ind i mellem kan det måske kræve at man stopper op og bliver ekstra opmærksom, for Gud trænger sig ikke altid på hos os mennesker.

Hverdagen kan nogle gange være lidt trist eller noget triviel, men prøv at tænke på hvad det vil sige, hvis Gud følger os og er med os - også i hverdagene. Det er det, som er det bærende i Trinitatistiden. Vi behøver ikke have nogen højtid, for at være tæt på Gud. Han er her allerede - både i hverdagene og ved festlige lejligheder. Vi kan derfor også leve hverdagen med et smil på læben. Ja, faktisk burde vi nok ud fra et kristent perspektiv glæde os lidt mere over hverdagen. Det er nemlig en festlig ting at Gud er hos os som Far, Søn og Helligånd, så lad os leve på festens betingelser alle over 20 Trinitatissøndage. For der er virkelig noget at fejre - også på de almindelige hverdage!

I den kommende tid er der sikkert også mange, som tager på ferie eller bruger tid i haven. Går man i haven hen over sommeren, kan man tit blive forbløffet over hvor hurtigt græsset på ens græsplæne kan gro. Hele vinteren har græsplanen stået uden at den behøvede pleje eller en tur med havetraktoren. Pludselig - når sommeren endelig tager fat - så vokser de små græsstrå for alvor. Et enkelt græsstrå er jo meget lille og egentlig ubetydeligt. Sådan kan vi også gå og føle os små og ubetydelige. Både i forhold til alle andre mennesker i verden - og i forhold til Gud. Er jeg bare et menneske i mængden, ganske ligesom et græsstrå i en have. 

Salmedigteren H. A. Brorson har muligvis selv stået en sommerdag og kigget på græsset, da han skrev salmen "Op al den ting, som Gud har gjort". I hvert fald skriver han i salmen:

"Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?"

For Brorson blev græsset en mulighed for at se Guds storhed. Vel at mærke på den måde at Guds skaberkraft og omsorg er stor. Ligesom han er kræften bag hvert enkelt lille græsstrå, så er han også kraften bag ved hver enkelt af os. Også på de dage, hvor vi føler os små som et lille græsstrå.

 

Christian Kjær Bjerre, sognepræst

 

Til toppen

PÅSKEN RÆKKER UD TIL LIVETS BEGYNDELSE OG LIVETS SLUTNING (MARTS 2014)

Påsken række ud til livets begyndelse og livets slutning

 I april fejrer vi påsken, som er kirken største fest. I påsken, som strækker sig fra palmesøndag til påskedag, opleves det hvordan humøret hos Jesus og hans trofaste følgesvende svinger gennem de mange begivenheder. Rent faktisk oplever de nok hele det menneskelige følelsesregister på blot en uge. Palmesøndag er en glædens dag, hvor Jesus modtages som konge med glade jubelråb. Skærtorsdag er en dag, hvor vi undrer os, da Jesus på denne dag med vin og brød viser et nyt tæt forhold mellem Gud og mennesker. Langfredag er en dag med både fortvivlelse og efterfølgende sorg. Sorgen fortsætter indtil påskedag, hvor påskens egentlig budskab står klar: graven er tom – Jesus er opstået fra de døde

Man kan sagtens blive forpustet og have svært ved at følge med til alle de begivenheder og sindsstemninger, som påskeugens fortællinger giver os. Sådan er det også i vores liv. Nogle gange oplever vi også på kort tid en masse begivenheder og store og små følelser. Det kan blandt andet ske ved et dødsfald og ved en fødsel. Selvom begivenhederne måske sker over kort tid – så er de forbundet med store følelser, så det kan være svært at finde sig selv – og blive helt klar over den nye livssituation.

Ligesom Jesu opstandelse påskemorgen gav perspektiv til hele den forløbne uge, således kan påskens begivenhed: Jesu opstandelse også give perspektiv midt i vores liv. Det sker blandt andet ved at en af de tekster, som læses op i kirken påskedag også bruges på andre tidspunkter af året. Teksten lyder således: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb – ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1. Pet 1,3). Denne særlige remse, som også kaldes ”Peters lovprisning”, beskriver glæden over at Jesus er stået op fra de døde. Det er en glæde, som egentlig har betydning på hele menneskets liv. Derfor siges lovprisningen også i starten og slutningen af ethvert menneskes liv. Lovprisningen er netop er del af ritualet for at holde barnedåb og del af ordene præsten siger, når der kastes jord på en kiste.

Lovprisning bliver derfor en slags lim, som rækker ud over hele vores liv. Både vores fødsel – og vores død engang skal stå i lyset af påskens begivenhed: at Jesus døde – men stod op fra de døde igen. Og vores liv kommer simpelthen til at stå i lyset af den ved at vi ved fødsel og død (og det midt i mellem) mindes om at vi lever i opstandelsens virkelighed. En virkelighed, hvor dødens grænse er brud – og vi derfor kan samles i glæde, ja endda i lovprisning. For Jesus Kristus var blot den første som skulle opstå. Ja påskens begivenhed rækker ud til livets begyndelse og livets slutning. Det er netop en fest, som er værd at fejre.

Knap en måned efter påskefesten kommer årets konfirmationer, hvor der igen er noget at fejre. Det bliver naturligvis en særlig fest for en række unge mennesker og deres familier, men konfirmationerne er også en fest for hele byen. Når flaget bliver hejst på konfirmationsdagene, kan du jo mindes din egen konfirmation. For konfirmationen bliver ikke bare overstået på en dag, men ved at blive konfirmeret bekræfter man, at Gud godt må sige ”ja” til dig i dag og i fremtiden – også selvom det måske er mange år siden du som konfirmand stod foran alteret.

 

Glædelig påskefest – og glædelig konfirmationsfest .

 

Christian Kjær Bjerre, sognepræst

Til toppen

DET VAR IKKE EN NAT SOM DE ANDRE (DECEMBER 2013)

Refleksion over salmebogens nr. 98

 

”Det var ikke en nat som de andre…” På den måde beskriver den tidligere biskop Johannes Johansen den særlige aften, Juleaften, som vi alle ser frem til – og tilbage på. Hvert år bliver mysteriet om et lille drengebarns fødsel for ca. 2000 år siden beskrevet og udlagt på den måde at dette barns fødsels gør en forskel for hele verden – ja for hele universet, ifølge Johansens salme.

Det gik måske ikke op for Maria og Josef den nat i Bethlehem, da de blev forældre. For enhver fødsel bringer et særligt vendepunkt for forældrene – og for den familie, som inviteres med til at dele glæden over det nyfødte barn. På denne måde ligner fødslen af Jesus enhver anden menneskelig fødsel med den kombination af drama, spænding, glæde og smerte som hører fødsler til.

Da Jesus bliver født er det ikke blot den nære familie som bliver inviteret på et glædeligt barselsbesøg. Hyrderne fra marken inviteres også indenfor i stalden, hvor de ser det lille Jesusbarn. Det er svært at forestille sig hvordan denne fødselsglæde har spredt sig hos hyrderne. Hvad gjorde at hyrderne vendte tilbage til deres marker på den kolde julenat og priste og lovede Gud for alt hvad de havde set og hørt, mens de vogtede deres hjord?

Det var ikke let at være hyrde dengang. For der var ofte mulighed for at et vildt dyr kunne spise dyr fra hyrdens flok. Derudover var hyrden ganske ligesom landmanden overladt til vejrets ubarmhjertige skiften og usikkerhed. I decemberdagene har man desuden de mest regnfulde dage i hele året i Bethlehemsegnen, og temperaturen er nok omkring 5-10 grader. Hyrdernes vejrudsigt i juledagene indeholder ikke som udgangspunkt sne og det lys og glæden, som sneen kan bringe os herhjemme i december. Vejret hos hyrderne kan måske bedst sammenlignes med kedeligt, vådt og køligt efterårsvejr.

I Johannes Johansens salme fortælles det ”at hyrderne glemte at fryse”. Hyrderne frøs måske nok stadigvæk. De var sikkert stadig kolde og våde fra nattevagten. Men på trods af kulden, så gav det de så dem fornyet kraft.

Det hyrderne så var ikke en mægtig hersker eller beviser for Guds kraft i verden. Det de så var Guds skønhed i det skrøbelige. De så den mulighed, som lå i det lille barn, som skulle vokse op som både Marias og Guds søn. I dette syn blev skabt et håb, som gjorde at de kunne trodse hverdagens bekymringer og den våde marks tristhed. For de havde fået et håb – ligesom vi alle har fået tændt et håb i det barn, som blev født i den nat, som ikke var som de andre.

Siden den 1. september har jeg været sognepræst her i Feldborg og Haderup. Inden da har jeg været vikar i 1½ år og mødt mange af de ting en præst kommer ud for. Nu glæder jeg mig til at være det samme sted – ikke blot som præst, men også som del af et lokalsamfund. Tak for den varme velkomst, som jeg og min familie har fået både i kirkerne og i lokalområdet. Det er dejligt at blive taget godt imod, og jeg glæder mig til at møde mange af jer både i og udenfor kirkerne. Endelig skal jeg sige at vintertiden også kan blive en tid for eftertanke. Så hvis du går med noget, som du gerne vil tale med en præst om, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tager gerne forbi og lytter, eller inviterer på kaffe på kontoret – uanset om du er ung eller gammel.

 

Med denne lille julehilsen vil jeg ønske jer alle en velsignet advents- og juletid.

 

Christian Kjær Bjerre

sognepræst

Til toppen